Projektleder med potentiale til projektchef søges til MUFFBYG – Sjælland

[addthis tool="addthis_inline_share_toolbox_jj66"]

Vi søger en projektleder, med potentiale til projektchef, som kan træde ind i igangværende og nye opgaver på Sjælland.

MUFFBYG A/S har en ambition om at blive blandt de markedsledende totalentreprenører og foretrukne samarbejdspartnere inden for fag- ,hoved- og totalentrepriser i Danmark.

Uanset entreprisens omfang og karakter, er kvalitet, stram projektstyring samt en klar og holdbar tidsplan, strategiske pejlemærker og kerneværdier. Virksomheden er velkonsolideret og beskæftiger ca. 110 medarbejdere.

Om jobbet

Vi søger en projektleder, med potentiale til projektchef, som kan træde ind i igangværende og nye opgaver på Sjælland.

De kommende år vil du bl.a. være tilknyttet projekterne Cirkelhuset og Skovgaarden i Køge, hvor du vil få ansvar og opgaver, som til fulde kan udfordre dine kompetencer og ønsker – begge sager udføres i totalentrepriser. Sideløbende med disse igangværende projekter vil du blive involveret i nye opgaver med afsæt i den indledende fase af projektets levetid frem til, at afleveringsforretningen finder sted.

Du bliver en del af byggeledelsen og får ansvaret for den daglige praktiske ledelse af byggepladsen herunder:

  • tidsplanlægning og styring/opfølgning
  • økonomistyring og opfølgning 
  • kontrahering af UE samt forhandling 
  • afholdelse af byggemøder
  • deltagelse i bygherremøder
  • kvalitetssikring af projektet  
  • rådgiverkontakt.

Om dig

Du er uddannet konstruktør eller ingeniør, gerne kombineret med en håndværksmæssig uddannelse som tømrer.

Du har minimum 3 – 5 års erfaring inden for byggeledelse eller projektledelse under totalentrepriser.

Helt grundlæggende elsker du at bygge og brænder for det, du laver! Du har flair for økonomi og kvalitet samt et godt kendskab til IT og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

På pladsen er du holdspilleren, som agerer med et sikkert overblik blandt projektets mange aktører. Du er løsningsorienteret, har styr på detaljerne, er struktureret og ansvarsfuld. Herudover er du glad og positiv og i besiddelse af et højt personligt drive og ikke mindst et godt humør.

Som leder opleves du som tillidsskabende og kommunikerer klart og tydeligt med de forskellige aktører inden for byggeriet.

Du sætter stor pris på samarbejde, og påtager dig også naturligt ansvaret og arbejder selvstændigt og struktureret med sans for detaljer uden at miste tempo og overblik.

Bopæl

Din bopæl er på Sjælland. Bor du i Jylland eller på Fyn, hører vi også gerne fra dig.

Velkommen hos MUFFBYG A/S

Vi søger blandt de absolut dygtigste og tør udfordre dig og din faglighed med muligheder og opgaver, der modsvarer dine krav og forventninger til en virksomhed med højeste standarder og et højt ambitionsniveau.

Virksomheden tilbyder dig en grundig og praktisk introduktion og ansættelse i en ansvarlig og innovativ virksomhed i vækst, hvor hver dag bringer nye og spændende udfordringer. En stilling der byder på varierende udfordringer inden for byggeri og ledelse, men som også giver dig mulighed for at arbejde strategisk.

Lad os starte dialogen
Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen.

Ansøgning
Alle ansøgninger behandles løbende. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at ansøge snarest, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt

Hvis ovenstående passer på dig, må du meget gerne sende dit CV og en ansøgning til: kontakt@muffbyg.dk

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.

Susanne Kristensen
MUFFBYG, Kreditor- og lønbogholder

Susanne Kristensen

Om MUFFBYG

MUFFBYG A/S
Sallingsundvej 10
6715 Esbjerg N

Kontakt

Tlf.: 7512 4747
kontakt@muffbyg.dk
bogholderi@muffbyg.dk
     (kontoudtog og fakturaer)

Vores døgnvagt: Tlf. 7512 4747

Bankoplysninger

Sydbank
Regnr.: 7701
Kontonr.: 226033

Byg garanti fonden logo Muff Byg
Byg garanti fonden logo Muff Byg
Knæk cancer logo